Lightmood er lyset og stemningen, som danner den helt rigtige ramme om aktiviteterne i rummet

Lys

Det er ingen hemmelighed, at lyset, og mangel på samme, er en af de vigtigste faktorer i skabelsen af stemning i rummet. Lys er både det naturlige dagslys og det kunstige lys, som supplement eller erstatning. Lyset skal give optimale muligheder for at udfolde rummets aktiviteter, men samtidig være behageligt at være i.

Stemning

Stemning handler om at sammensætte et rums lys, farver, stoflighed, interiør og pauser for at skabe tryghed, velvære, ro, aktivitet hos de mennesker, som skal bruge og leve i rummet.

Mette Dusine Tarnø

Mit ønske er at hjælpe dig til at skabe det hjem eller det kontor, som afspejler din personlighed eller din virksomhed.

I processen er det vigtigt for mig at lære dig eller din virksomhed at kende og lytte til hvilket behov indretningen skal dække. Min erfaring og interesse for lysets indflydelse på stemningen og aktiviteten i rummet bruger jeg konkret i løsningerne. Samtidig søger og afdækker jeg den røde tråd i forhold til beliggenhed og arkitektur.

Hvad er egentlig din personlige indretningsstil? Hjemmet og arbejdspladsen er nogle af livets vigtigste steder. Her bruger vi mange timer, og derfor er det også vigtigt, at dit hjems og din arbejdsplads’ indretning passer til dig eller din virksomhed. Der er mange måder at indrette på, og der findes mange forskellige indretningsstile. For mig er det vigtigt, at det er DIN personlige stil, som skal afspejles i indretningen, så du kan føle dig hjemme.

På arbejdspladsen er det vigtigt at rummets aktivitet understøttes af lys og interiør og at udtrykket i indretningen afspejler virksomheden.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.